Forside

Geotermisk energi er udnyttelsen af vand i undergrunden som er blevet opvarmet af varmen fra Jordens indre. På et geotermisk udnyttes varmen til at skabe billig, miljøvenlig og støjsvag energi til fx fjernvarme, som er den mest oplagte anvendelsesmulighed i Danmark.

Geotermisk energi er den oversete vedvarede energiform. I 2007 er både den danske VC-regering og George W Buch (det republikanske parti) vågnet og fremsat planer om mere udnyttelse af energi; men de har endnu kun hørt om vindkraft, Både geotermisk energi og biobrændsel er ikke blevet modeord endnu, selvom der er store muligheder med begge energiformer.

“Vi vil sikre en miljørigtig energiforsyning i Danmark” Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (Venstre)

Geotermisk anlæg

Eksempel på hvordan et geotermisk anlæg i Danmark fungere, udgangspunktet er anlægget i København:
Systemet fungerer ved, at man pumper vand op fra undergrunden. Det hentes fra ca. 2,5 kilometers dybde, hvor det er 73 grader varmt. Jo længere ned, man borer, des varmere vand, men i dette tilfælde rammer man grundfjeldet længere nede.

Vandet stiger selv op til 100 meter under overfladen, hvorfra det pumpes helt op. Det varme vand er meget saltholdigt, og derfor kan det ikke bruges i det almindelige varmeanlæg. I stedet pumpes det forbi noget koldt vand, der varmes op til 70 grader.

Når vandet fra undergrunden er kølet ned til 17 grader sendes det tilbage i undergrunden gennem et andet hul. Det gør man, fordi man derved sikrer trykket i det vandreservoir, vandet hentes fra.

Det vand, man henter op fra jorden, indeholder 12 gange så meget energi, som man bruger på at pumpe det ned igen, så hvis strømmen til pumperne kommer fra vindmøller, så ender det samlet med at være en meget miljøvenlig form for boligopvarmning.

Historie og fremtid
Det første danske geotermiske anlæg startede i 1988 i Thisted og drives af Thisted Varmeforsyning, og var det eneste indtil 2005 hvor et anlæg på Amager kom i gang.

Anlægget i Thisted forsyner 1000 boliger med varm vand, mens forsøgsanlægget i København levere til 4000 boliger… ca. 1% af alle i området.

Mulighederne for udnyttelsen af geotermisk varme er dog langt større. Der er således udpeget 12 byområder (Kerteminde, Nyborg, Brønderslev, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Kalundborg, København, Randers, Roskilde, Skive og Aalborg) i Danmark hvor en produktion forventes at være rentabel.

Der er to boringer i København, der med yderligere anlæg af rør vil få fem gange så stor effekt – omkring 30.000 husstande. Med endnu to storskala-anlæg vil omkring 20 pct. af det københavnske varmebehov kunne dækkes, lyder vurderingen.

“Der er intet i vejen for, at endnu mere af energibehovet vil kunne dækkes geotermisk. Men realistisk vil det rent økonomisk være fornuftigt at sætte 20 pct. som mål,” siger ingeniør Jesper Magtengaard, forretningsansvarlig for anlægget, DONG Energy.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>